Vil du være kommunal leverandør?
Spillereglerne er forskellige når du handler med det private erhvervsliv og det offentlige, idet det offentliges indkøb som oftest reguleres ved lov. På dette morgenmøde på mandag, kan du lære spillereglerne for handel med det offentlige og ikke mindst Nyborg Kommune, idet Fællesindkøb Fyn fortæller om reglerne, og giver eksempler på hvordan virksomhederne kan gribe det an.
Mandag d. 10. maj kl. 8-10
Tilmelding på erhverv@ostfyn.dk
Se mere HER:
http://oestfyn.dk/images/file/kommunal%20leverandør2010.pdf
Vil du vide mere om øl og branding?
Medlemsarrangement
Kom og besøg Ørbæk bryggeri - Torsdag d. 20. maj kl. 15-17
Ørbæk bryggeri vinder den ene pris efter den anden for sit gode øl. Nu har vi muligheden for at se at høre, hvad der ligger til grund for bryggeriets store succes og branding. Vi starter med en rundvisning på bryggeriet, hvorefter Professor Dannie Kjeldgaard fra Brand Base - Syddansk Universitet, giver et foredrag om Microbranding i en globaliseret verden. Dannie vil komme ind på, hvorfor en lille virksomhed som Ørbæk bryggeri har succes i et marked, der ellers er præget af store internationale konkurrenter.
Der vil efterfølgende være mulighed for at stille spørgsmål til Dannie Kjeldgaard såvel som Niels og Nicolai Rømer, der er ejere af bryggeriet, og som disker op med et par smagsprøver.
Sted: Ørbæk bryggeri - Assensvej 38 - 5853 Ørbæk
Tilmelding senest d. 17. maj til Østfyns Erhvervsråd på erhverv@ostfyn.dk eller tlf. 65310069
Der er begrænset deltagerantal - så skynd jer at melde jer til!
Se invitationen HER:
http://oestfyn.dk/images/file/Bryggeri.pdf
Hvordan undgår man stress?
Flere og flere går ned med stress og kommer udenfor arbejdsmarkedet. Hvad gør vi ved denne folkesygdom - og hvordan forebygges stress?
Jobcenter Nyborg og andre lokale aktører afholder d. 17. maj kl. 9.30-12.30 temamøde på Nyborg Strand, hvor to oplægsholdere og borgmester Erik Christensen sætter fokus på både det menneskelige og samfundsmæssige problem.
Se invitationen HER:
http://oestfyn.dk/images/file/stressramt.pdf
Har du brug for sparring?
Østfyns Erhvervsråd har sammensat et lille korps af mentorer med stor erhvervserfaring, og derfor kan vi nu tilbyde deltagelse i en netværksgruppe for vores medlemmer.
Netværksgrupperne henvender sig til ejerledere af nystartede og/eller små virksomheder og formålet er at sparre med hinanden samt mentor på udfordringer I står overfor. Grupperne vil komme til at bestå af 4-6 deltagere samt en mentor. Pris 500,- kr. pr. halvår pr. person, der skal dække direkte omkostninger forbundet med netværket.
Forventet mødefrekvens ca. hver 6. uge - aftales dog individuelt i grupperne. Der vil være mødepligt.
Yderligere information og tilmelding hos erhvervskonsulent Annette Wichmann.
Tlf. 6531 0069
Skab og fasthold væksten i din virksomhed
Væksthus Syddanmark inviterer dig til årets store erhvervskonference d. 2. juni, hvor du kan møde nogle af tidens mest dynamiske vækstvirksomheder på tætteste hold. Hør deres succeshistorier og få indblik i deres erfaringer.
En 360° inspirationsdag med input indenfor følgende emner:
Økonomi & finansiering
Ledelse & strategi
Salg & markedsføring
Teknologi & innovation
Internationalisering
På konferencen kan du frit sammensætte dit program fra fem forskellige spor.
Se programmet HER
Er du kvinde og driver virksomhed?
Virksomhedskvinder.dk er et helt nyt tilbud til kvindelige iværksættere og virksomhedsejere, der ønsker professionel sparring i deres arbejdsliv. Søger du inspiration til at skabe og udvikle din egen virksomhed, så kan du finde nyttig viden på siden.
www.virksomhedskvinder.dk
|